Nedenstående er et udskrift af en artikel i Politiken, som jeg har bidraget til.

Vi vælger de ældre fra
– nu må det stoppe

Det er bestemt ikke fordi, han mener at en medarbejder er bedre i moden alder. Slet ikke.

Men der er gået råd i rekrutteringen, når jobansøgere udelukkende sorteres fra på grund af deres alder. Når virksomheder, rekrutteringsbureauer og jobportaler kan finde på, helt bevidst, at sorterer de ansøgere fra, der er 45 år, SO år eller mere, uden nogensinde at læse deres ansøgninger og vurdere deres faglige kvalifikationer.

Det er ikke kun ulovligt, det er også dybt uanstændigt, mener Bo Sandberg, der selv lever af at rekruttere nye
medarbejdere som såkaldt headhunter.

Her har han »fået nok« af den »diskrirnlnation«, der har indfundet sig nogle steder på det danske jobmarked – især når det gælder alder.

»Hvis du klikker på en jobannonce bliver du meget ofte bedt om at indtaste din alder, dit køn og din nationalitet. Det virker som harmløse basisoplysninger, men, tro mig, for nogle er systemet skabt med det formål, at gøre det nemt at frasortere de aldersgrupper, det køn og de nationaliteter, man ikke ønsker at ansætte«.

»Og jeg ved hvad jeg taler om, for jeg har selv været en del af systemet, jeg har selv gjort det, og det skammer jeg
mig over«, siger han.

Autogenereret afslag

I praksis kan ansøgerfeltet køres gennem en digital sortering, der eksempelvis samler de ansøgninger, der er skrevet af ansøgere i aldersgruppen 30-45 år.

Alle andre ansøgere får så et autogenereret afslag, uden at deres ansøgninger nogensinde bliver læst igennem. Det er bare ikke i orden, mener Bo Sandberg.

Han forsøger nu at rejse sagen som et såkaldt borgerforlag, der helt forbyder virksomhederne og deres
rekrutteringsansvarlige, at registrere ansøgeres alder, køn og etnicitet i databaser og jobregistre.

Forslaget skal behandles i Folketinget, hvis Sandberg kan få 50.000 personer til at bakke det op med deres
underskrift.

»Alder, køn og nationalitet har intet at gøre med kvalifikationer og faglighed. At vælge og fravælge ud fra disse
parametre giver lige så meget mening som at vælge ud fra ansøgerens højde, livvidde og skostørrelse«, siger Bo
Sandberg, der selv har meddelt på de sociale medier, at han aldrig mere vil være med til a frasortere jobansøgere på grund af deres alder, etnicitet og køn.

Fagforbundet Djøf bakker op om Bo Sandbergs offensiv. Den rejser en vigtig debat om de kriterier, der bliver lagt til grund, især når offentlige virksomheder hyrer og fyrer, lyder meldingen.

»Det er en rigtig god ide, hvis vi i højere grad kan anonymiser oplysninger om jobansøgeres alder, for det er også
vores indtryk, at alder desværre bliver brugt til at sortere de ældre fra; og når jeg siger ældre, så er der altså tale om ansøgere fra SO år og opefter«, siger Sara Vergo, formand for de offentligt ansatte Djøf’ere,

Hun understreger at Djøf ikke har belæg for at sige, at der sker en systematisk frasortering af jobansøgere på grund af alder, »rnen vi kan konstatere, at ledige seniorer har større problemer med at komme tilbage til arbejdsmarkedet end de yngre kolleger. Og vi kan også se at det først og fremmest er seniorerne, der ryger ud i de store afskedigelsesrunder«, siger hun.

Seniorer valgt fra i staten

Mens de offentligt ansatte jurister og økonomer over SO år udgør godt 20 procent af Djøfs samlede medlemsskare, tegner denne gruppe sig for 35 procent af de fyrede medlemmer, viser forbundets nyeste undersøgelse fra 2017.

Og der er ikke noget de tyder på, at den statistik har ændret sig. Som tidligere omtalt i Politiken er det ikke nogen
nem opgave at få et job i staten, når man har passeret de SO år.

I Finansministeriets departement har man de sidste fire år slået i alt 277 stillinger op, men kun en af dem er gået til en medarbejder over 50 år. ‘

Det fremgår af en Politikens aktindsigt og gennemgang af de sidste fire års ansættelser i seks udvalgte ministerier.

Den viser også, at Finansministeriets departement ikke har ansat en eneste medarbejder over 60 år de seneste fire år. Det samme er tilfældet i Kulturministeriet, hvor S af i alt 88 opslåede stillinger er gået til ansøgere over SO år.

Medarbejdere over SO år er også en sjældenhed, når der ansættes nye medarbejdere i Udlændinge- og
Integrationsministeriet, i Sundheds- og Ældreministeriet, i Beskæftigelsesministeriet og i Skatteministeriet.

»Vi ved godt, at de ældre bliver sorteret fra, men det er chokerende og nedslående, at det er så grelt, som
statistikken viser. Det her er så massivt, at det ikke bare kan undskyldes med, at der kun er unge ansøgere og
studerende til jobbene. Det her ligner en skandale«, sagde en af landets førende specialister i ansættelsesret, Peter Breum, partner i advokatfirmaet Sirius, da Politiken offentliggjorde undersøgelsen tilbage i februar.

Men rekrutteringsvirksomhedernes brancheforening Search Danmark afviser enhver snak om aldersdiskrimination:

»Jeg har været 20 år i branchen og jeg har aldrig oplevet sådan en frasortering, jeg har helle aldrig hørt om det, for
det er jo dybt ulovllgt«, siger foreningens formand, Morten Andersen.

»Skulle man frasortere folk på alder, ville det kræve at man indrettede en ulovlig praksis, det holder jo ikke«,

Hvorfor bliver man så bedt om at oplyse sin alder i nogle jobannoncer?

»Jeg vil tro det handler om, at man gerne vil have et helhedsbillede af personen. Mit indtryk er helt klart, at både
store og små rekrutterings-virksomheder er ekstremt opmærksomme på ikke at komme til at diskriminere«, siger
Morten Andersen.

Unge ansætter unge

På Danmarks største jobportal Jobindex.dk, vil direktør Kaare Danielsen ikke udelukke, at der kan forekomme
aldersdiskrimination, når nye medarbejdere ansættes.

»1 vore systemer er det helt frivilligt, om man vil angive køn og alder. Og i vores CV-base har vi lukket muligheden for at søge specifikt på alder og køn. Men det er jo svært at forhindre ansøgere i selv at skrive deres køn og alder, når de søger et job«, siger han og tilføjer:

2 »Jeg tror der er en større tendens til at de mennesker der ansætter folk, i nogen grad ansætter medarbejdere i deres egne aldersgrupper«.

Ifølge flere undersøgelser blandt andet fra regeringens egen seniortænketank, arbejder flere danskere længere end nogensinde før, også gerne ud over efterløns- og pensionsalderen.

Men de danskere, der mister jobbet i moden alder, har store problemer med at finde et nyt; selvom politikerne
løbende hæver pensionsalderen.

Bo Sandberg er ikke overrasket:

»Der er så mange myter om, hvem der repræsenterer den bedste arbejdskraft. Nogle mener, at de unge kan løbe
stærkere end de gamle. Andre at de ældre vinder på deres erfaring. Men det er jo kun en fordel, at man løber stærkt eller har erfaring, hvis et er relevant for det job, man søger«.

»Hvem der i sidste ende er bedst til jobbet, afhænger af de samlede kvalifikationer hos den enkelte, og dem kan vi
kun vurdere, hvis vi rent faktisk læser ansøgningerne og snakker med de mennesker, der har skrevet dem«.