Det er slut med at oplyse alder og køn, når man søger job i staten.
I hvert fald som udgangspunkt.
Økonomistyrelsen har i al ubemærkethed gennemført en banebrydende ændring i det it-system, der bliver brugt, når hovedparten af statens institutioner og styrelser ansætter nye medarbejdere.
Her er der ikke længere felter, hvori jobansøgere skal oplyse deres alder og køn.
Og det er med et slag blevet det faste udgangspunkt, hver gang, der skal ansættes nye medarbejdere i staten.
Men de enkelte institutionerne kan dog stadig selv beslutte sig for, at tilvælge felterne og gøre dem obligatoriske eller frivillige, hvis de mener, at oplysningerne er vigtige nok.
»Det her er et kæmpe skridt i den rigtige retning, der er ingen tvivl om at kritikken har gjort indtryk«, siger Bo Sandberg, der sammen med en voksende bevægelse af seniorer forsøger at samle underskrifter nok til et borgerforslag, der gør det direkte ulovligt at registrere jobansøgeres alder, køn og nationalitet via digitale jobdatabaser og it-systemer.
Som tidligere omtalt i Politiken bliver især statslige arbejdsgivere anklaget for at sortere jonansøgere fra når det har passeret de 50 år.
I weekenden opfordrede Radikale Venstre regeringen til helt at anonymisere jobansøgninger i et større forsøgsprojekt blandt offentlige myndigheder, institutioner og virksomheder.
»Vi er nødt til at erkende, at der foregår diskrimination, når der ansættes nye medarbejdere. Særlig slemt ser det ud for arbejdsmarkedets seniorer, der risikerer hele deres livsgrundlag, hvis de er så uheldige at miste jobbet, når de har passeret de 50 år. De bliver simpelthen sorteret fra i bunken af jobansøgere« sagde den radikale beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
Samtidig har partiet Frie Grønne fremsat et egentligt lovforslag, der anonymiserede ansøgninger til offentlige stillinger.
Midt i den hede debat har Økonomistyrelsen nu selv tager affære.
Hidtil har de felter, der registrerer ansøgerens alder og køn været synlige på alle standardskabeloner i det statslige ansættelses-system SeR – Statens eRekruttering.
Og derfor følte mange borgere sig forpligtede til at udfylde felterne, selvom det faktisk var frivilligt, hedder det i en skriftlig begrundelse fra Økonomistyrelsens vicedirektør Simon Schulian:
»Derfor har vi taget kontakt til vores it-leverandør for at få ændret opsætningen af skabelonerne i SeR således, at det nu er standard, at felterne med alder og køn ikke vises. HR-afdelingerne i de enkelte institutioner skal nu aktivt vælge, om ansøgerne kan eller skal udfylde felterne til statistisk brug«, skriver vicedirektøren.
Selv om det nye system kun har fungeret et par uger, har en række statslige styrelser og arbejdspladser tilsyneladende helt droppet felterne og dermed oplysningerne om ansøgernes køn og alder.
»Det er rigtig godt, men det bekymrer os, at institutionerne stadig har mulighed for at aktivere felterne. For det betyder jo, at staten stadig mener, at det kan være relevant og legitimt at spørger om alder og køn«, siger Bo Sandberg, der selv driver et rekrutteringsfirma:
»Tro mig; der findes ikke stillinger, hvor det er en kvalifikation i sig selv at have en bestemt alder eller et bestemt køn«, siger han.
Staten er nødt til at anerkende, at alder, køn og nationalitet ikke er forbundet med faglige kvalifikationer eller personlige kompetencer. På samme måde »som vi for mange år siden har anerkendte det i forhold til seksualitet, politisk observans, religion og etnisk baggrund. Derfor skal vi helt holde op med at spørger om alder, køn og nationalitet, og det gælder både på offentlige og private virksomheder«, siger Sandberg og tilføjer:
»Jeg kan jo se, at Politikens ledelse eller HR-afdeling også finder det nødvendigt, at spørge ansøgerne om deres alder, før man overhovedet kan få lov at søge en stilling på avisen. Hvad bruger Politiken oplysninger om alder til? Hvilke faglige kvalifikationer mener Politiken, der er forbundet med en bestemt alder?«.
Politikens koncernpersonalechef Mia Riedel Lentz bekræfter i et skriftligt svar, at »vi beder ansøgere om at udfylde deres fødselsdato i ansøgningsprocessen. Der er dog ikke tale om en aktiv beslutning. Vi har benyttet det standard-setup, som systemet leverer – og vi har indtil videre været tilfredse med informationen, som bliver benyttet, når vi ansætter og skal udarbejde en kontrakt«.
Men formålet med information til ansættelseskontrakterne »står ikke mål med den potentielle bias, som der kan forekomme i en ansættelsesproces«, skriver Mia Riedel Lentz, som derfor med øjeblikkelig virkning har fået fjernet feltet.
»Vi spørger ikke til fødselsdato længere«, skriver hun.