Der er rift om jobbene i Fyns Symfoniorkester. Ansøgerne står i kø. Kvinder og mænd i mange aldre og nationaliteter.
Men musikchef Finn Schumacker og hans ansættelsesjury er fløjtende ligeglade med, hvor ansøgerne kommer fra, hvor tæt de er på pensionsalderen – eller hvilket køn, de nu en gang er født med. Det eneste, der tæller, er deres evner som musikere.

Derfor er det fast kutyme, at der blive sat et tykt, sort tæppe op mellem juryen og de håbefulde musikere, der viser deres musikalske færdigheder på den ene side af tæppet – mens juryen lytter i blinde på den anden.

»Vi har kun musikken at lytte til, for det er den kompetence, vi har brug, alt andet er ligegyldigt«, fortæller Finn Schumacher:
»På denne måde får vi ansat de absolut dygtigste musikere – uden at vi, bevidst eller ubevidst, forholder os til deres køn og nationalitet eller til, om det er musikere, vi kender i forvejen og har drukket kaffe med, også fordi det er en lille verden«.

Det er svært at forestille sig den slags tæppeløsninger, når der ansættes nye socialrådgivere, økonomer, byggearbejdere, bankfolk eller sygeplejersker. Men det er helt afgørende, at der bliver skabt et nyt ansættelsessystem, hvor offentlige og private arbejdsgivere ikke længere har mulighed for at frasortere jobansøgere på grund af deres køn, alder og etnicitet.

Det er budskabet fra de radikale, der nu vil forsøge at overtale regeringen til at anonymisere jobansøgninger i et større forsøgsprojekt blandt offentlige myndigheder, institutioner og virksomheder.

»Vi er nødt til at erkende, at der forgår diskrimination, når der ansættes nye medarbejdere. Særlig slemt ser det ud for arbejdsmarkedets seniorer, der risikerer hele deres livsgrundlag, hvis de er så uheldige at miste jobbet når de har passeret de 50 år. Så bliver de simpelthen sorteret fra i bunken af jobansøgere« siger den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa, der selv modtager mange henvendelser fra desperate, jobsøgende seniorer.

»Jeg tro faktisk ikke, det er en bevidst frasortering, men vi har fået en kultur på arbejdsmarkedet, hvor det er normen at ansætte yngre årgange uden at der rigtig er nogen der kan sige hvor for. Og den kultur kan vi bare ikke forsvare politisk, når vi samtidig hæver pensionsalderen og beder seniorerne folk om at arbejde til de er 68 og 70 år. Den går ikke længere«, siger hun.

Bliver forsøget sat i gang, kan de involverede offentlige arbejdsgivere ikke længere udbede sig basisoplysninger om jobansøgeres køn, alder og nationalitet.

Ansøgerne vil i første omgang vurderet på deres kompetencer og færdigheder. Og selvom ansøgningen i sig selv kan give en fornemmelse af ansøgerens alder – får arbejdsgiveren først vished om både alder, køn og nationalitet, når ansøgeren bliver kaldt til samtale.
»Det er en hel del nemmere at sortere folk fra på afstand, end at afvise dem, når de sidder på stolen overfor med de helt rigtige kompetencer. Og det er altså vigtigt at huske både for offentlige og private arbejdsgivere, at det ikke er lovligt, at sortere folk på baggrund af alder, køn og etnicitet«, siger Samira Nawa.

Ikke desto mindre har Datatilsynet netop sat to streger under arbejdsgivernes ret til at udbede sig oplysninger om jobansøgeres alder.
Det er nemlig også fast procedure, når Region Midtjylland ansætter medarbejdere. Faktisk kan ansøgere slet ikke sende jobansøgningen afsted digitalt, hvis ikke de fortæller regionen, hvornår de blev født.

Men hvad skal Region Midtjylland med den oplysning i et land, hvor man slet ikke må lægge ansøgernes alder til grund for beslutningen om en ansættelse?

Sådan lød spørgsmålet fra 59-årige Esben Wolf, århusiansk it-konsulent og projektleder, der røg ud i ledighed sidste år i på grund af coronapandemien, og søgte en række nye jobs, bland andet i Region Midtjylland.

»Jeg har altid haft nemt ved at få arbejde, men jeg skal da lige love for at markedsværdien er væk, når man når min alder«, siger Esben Wolf.

»Ingen samtaler, ingen jobs. Hellere ikke da jeg søgte i regionen. Det var som om jeg underskrev min egen dødsdom da jeg oplyste min alder. Og så tænkte jeg; det kan da ikke være rigtigt, at vi som formentlig det eneste land i verden stadig ikke har fattet, at vi ikke lever i 1950’erne. Det er jo netop er midt i livet, at man kan levere den stabile, erfarne og solide arbejdsindsats – uden at skulle hente unger og bede om flere sygedage. Det er noget her, vi er nødt til at tale om. Og den snak kunne passende starte med at arbejdsgiverne holdt op med at fokusere på ansøgernes alder, når de alligevel ikke må bruge den oplysning til noget«.

Esben Wolf sendte en klage til Datatilsynet, men det fik han ikke meget ud af.

I afgørelsen, der er dateret 1. marts, erklærer Datatilsynets sig godt tilfreds med den forklaring, Region Midtjyland har givet. Nemlig, at »oplysninger om alder og fødselsdato i nogle situationer anvendes til identifikation, når der er flere ansøgere, som har samme navn eller navne, eller som ligner hinanden«.

Esben Wolf bryder ud i latter: »Det vil sige at jeg skal oplyse min alder for at undgå, at der er flere personer derude, der hedder Esben Wolf og ligner mig på en prik. Det er med al respekt en argumentation, som, i bedste fald, er helt til grin. For de har jo både mit telefonnummer, min adresse og min mail. De kan uden problemer identificere mig den vej rundt«.

I sin afgørelse lægger Datatilsynet dog også vægt på, at Regionen bruger oplysningerne i en statistik over ansøgernes aldersprofil.
Men i den virkelige verden bliver den slags oplysninger ofte brugt til at grovsortere ansøgerne, så man eksempelvis samler de ansøgninger, der er skrevet af ansøgere i aldersgruppen 30-45 år. Mens alle andre ansøgere får et autogenereret afslag, uden at deres ansøgninger nogensinde bliver læst igennem.

Det er budskabet fra Bo Sandberg, der selv ejer og driver et rekrutteringsfirma, og erkender, at han selv har sorteret ældre ansøgere fra, når det har været et krav fra en firmakunde. Det vil han ikke være med til længere: Nu har han sat sig i spidsen for en voksende bevægelse af seniorer, der forsøger at samle underskrifter nok til et bogerforslag, der fratager virksomheder muligheden for at registrere jobansøgeres alder, køn og nationalitet via digitale jobdatabaser.

»Det kan jo ikke være rigtig, at man i en moderne tidsalder skal gå og føle sig mindreværdig, utilstrækkelig og underdanig fordi man har passeret de 50 år. Vi taler med højt uddannede seniorer, der ikke engang kan få et job på den lokale genbrugsplads. Alt imens politikerne uden nogen forbindelse til virkeligheden hæver pensionsalderen er og forlanger at vi arbejder til vi bliver 70 år«, siger Bo Sandberg.

Ifølge reglerne skal borgerforslaget behandles i Folketinget, hvis det inden for et halvt år lykkes at få 50.000 personer til at bakke det op med deres underskrift. Indtil videre har 500 skrevet under.

En af dem er Esben Wolf. Han har nu nedsat sig sig som selvstændig konsulent med special i projektledelse.
For som han siger; »når man er lønmodtager er det et kæmpe minus at man har passeret 50 år, når man er selvstændig er det til gengæld et kæmpe plus. Det understreger bare absurditeten, men det betyder også, at jeg har godt gang i forretningen«.

Lige nu har Odense Symfoniorkester aflyst alle koncerter på grund af Corona pandemien. Så der bliver ikke rigtig ansat nye musikere for tiden.

Men når det sker er det stort set altid yngre musikere, der søger. Så krævende er ansættelsessamtalerne eller konkurrencerne, som de kaldes i den verden.

»På den måde kan man ikke sammenligne vores ansættelsessystem med alle andre; men måske kan man lade sig inspirere, måske kan man finde en model, der i højere grad fokusere ind på folks kompetencer og færdigheder. Det er jo dem, det handler om, ikke alt det andet«, siger Finn Schumacker.